Bagehimlen.dk benytter som en del af Xanabi's madunivers sig af cookies. Hvis du vil læse mere om hvorfor og til hvad så kan du finde yderligere detaljer
her.
Osten og bacon i disse pølsehorn gør de her pølsehorn overlækre.
Hvis du ønsker fuldkorn i pølsehornene kan du udskifte 100 g hvedemel med 100 g fuldkornsmel.
Tilberedningstid:
20 min til at lave dejen - 30 min. til hævning
Bagetid:
25 min 200 grader. (varmluft 180 grader)
Fryseegnet:
Ja særdeles - optøning i mikro eller køleskab
De færdige pølsehorn skal opbevares i køleskab, da der er kød i, kan holde sig 3-4 dage.
stk pølsehorn
1
200 g bacontern
3 dl lunkent vand
25 g gær
1 tsk sukker
1 tsk groft salt
550 g hvedemel
500 g pølser det er 16 pølsehornspølser eller 8 partypølser der halveres. (brug pølser uden skind)
100 g revet ost
Steg baconstykker på en middelvarm pande til er brunede. Lad dem dryppe af på køkkenrulle.
Hæld håndlunkent vand i et litermål.
Opløs gæren i vandet ved at røre rundt.
Hæld derefter vand med gær op i en røreskål og tilsæt sukker og salt.
Hæld nu hvedemelet i og bland. Fx med håndmixer med dejkroge eller i røremaskine.
Lad dejen stå og hvile i 5-10 min før der fortsættes.
Del dejen i 2 og rul dejen ud, på et meldrysset bord, i en cirkel (45-50 dia.) og skær 8 slices.
Læg pølse og drys med ost og det stegte bacon på den bredeste ende af slicen.
Rul alle pølsehornene.
Læg dem på en bageplade med bagepapir.
Lad pølsehornene stå og hæve i min 30 min. gerne længere.
Pensl pølsehornene med vand, mælk eller let pisket æg.
Bages i midten i en forvarmet ovn på 200 grader i 25 min.